Alle ønsker at bidrage - uanset hvem man er og hvor man er i livet

Det var én af de hovedpointer, som gik igen på Frivilligrådets udforskningsseminar. Temaet for dagen var ligeværdige relationer i frivilligt arbejde.

Sammen med Ombold, Hverdagsaktivisterne, Elderlearn og en sal fyldt af engagerede deltagere dykkede vi ned i emnet og udfordrede både det svære og de givende ved at udviske hierarkierne mellem ”frivillig” og ”bruger”. Vi hørte hvordan det kan kræve meget af organisatorerne at oprette og vedligeholde disse relationer, vi fik vist en model for, hvordan man ved hjælp at teknologi og grundigt forarbejde kan matche folk i ligeværdige relationer, og ikke mindst fik vi hørt hvor vigtigt det er for alle at opleve at de bidrager til andre, hvilket er essensen af en ligeværdig relation. 

I paneldebatten bød Helle Hygum, Pernille Scheel og Gitte Frydensbjerg på spændende diskussioner om foreningsdemokrati, nedbrydelsen af hierarkier og hvordan Frivillige organisationer og kommuner kan blive bedre til at arbejde sammen. 

Tak til alle som deltog og var med til at gøre det til en spændende og hyggelig eftermiddag.
 

Billede
Efter udforskningsseminaret var der hygge i solen