Puljen for §18-midler til brug i 2022 åbner snart!

Hvert år uddeler Socialudvalget midler til det frivillige sociale arbejde i København. Støtten er også bedre kendt som §18-midler.

Fra d. 28. marts kl. 12.00 frem til d. 9. maj 2022 kl. 12.00 er det muligt at søge om midler til frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune, der udføres for at forebygge og afhjælpe sociale problemer. Den økonomiske støtte gives i henhold til § 18 i lov om social service.

Støtten kan gives til organisationer, foreninger, grupperinger samt andre, der understøtter den frivillige sociale indsats. Der kan ydes støtte til en lang række aktiviteter, heriblandt besøgsvennetjenester, selvhjælpsgrupper, aktiviteter målrettet pårørende, ledsagerordninger, sociale caféer og telefonrådgivninger mm. 

Link til § 18-hjemmesiden